ZIEMNIAK

Nu hedder kartoffel.....LUFFE

 

20/4 2012

Brev fra Bente og Luffe:

 

Hej Gadehunde

Lige en lille hilsen her fra Luffe og jeg. I kan tro det går rigtig godt. Nu er vi nået så langt, at vi har fået en hverdag sammen, og Luffe fornemmer allerede rutinerne. Han har  allerede i denne uge fornemmet, hvornår jeg skulle af sted  på arbejde, hvor han ikke kan komme med mig, og så går han hen og lægger sig på tæppet.   Der er slet ingen ballade, når jeg skal ud af døren, han bliver blot liggende på sit tæppe. Det er en kæmpe fordel for mig. da jeg ikke har så dårlig samvittighed over, at efterlade ham hjemme, som hvis han ville ud af døren sammen med mig.

Han elsker sine gåture, og er helt ustyrlig, når han  får sin sele på, og han går så pænt i snor, ikke noget med at han trækker med mig, og han reagerer med det samme på snoren, hvis jeg lige bremser ham  en gang imellem. Jeg tror helt bestemt at han har været vant til at gå i snor før, ellers tror jeg ikke, at han ville gå så pænt, som han gør.   Så elsker han også at ligge på ryggen og blive kløet på maven, det kan der gå vældig meget tid med. Og gerne endnu længere, hvis han fik lov, at bestemme, tror jeg.

Jeg har forsøgt mig med at købe lidt hunde-legetøj, men der har succesraten ikke været så stor, jeg tror simpelthen ikke at han ved, hvad det er, at lege. En bold der triller, ja den kigger han blot på, og viser slet ingen interesse. Og et tykt bide reb,  - det viser han overhovedet heller ingen interesse for. Det eneste der lige har fanget ham lidt, er en bold, hvor det er muligt, at komme små godbidder ind i, den har han fundet ud af, at trille rundt med snude og pote, og så triller der en lille godbid ud en gang imellem. Og så er de almindelige tyggepinde også et hit.   Men det kommer nok efterhånden, som vi prøver  og jeg kan også mærke på ham, at han bliver mere og mere tryg ved det hele.

I det hele taget er han en meget glad hund, som følger med mig overalt. Jeg kan ikke gå fra et rum til et andet, uden at han rejser sig og går med mig.   Han er i det hele taget en skøn hund, som jeg har rigtig meget fornøjelse af, og jeg glæder mig til at komme hjem til ham hver dag efter arbejde.  Så ved han også allerede, at nu er det gåtur-tid, og så får han selen på, og så er vi klar til vores lille tur.

Så I kan nok fornemme, at det går rigtigt godt med Luffe og mig, så det var godt jeg lige fik ham.

Mange hilsener   Bente

 

 

 

 

 

10/4 2012

Så har jeg fået billederne af Luffe og mig. Jeg har fundet ud af, hvordan jeg får dem sendt videre på mailen.

I kan tro det går rigtigt godt. Luffe og jeg er blevet meget gode venner allerede nu.  Han følger mig fra rum til rum.  Han er vældig glad for, at gå tur og så snart jeg giver ham selen på, så danser han rundt oppe i gangen og kan næsten ikke vente, til vi kommer ud af døren. Han er så nem, at gå med og han går med løs hængende snor hele vejen - han trækker ikke det mindste.  Vi kan også sagtens gå ud af hoveddøren, hvor han bliver i nærheden af mig og kommer når jeg kalder på ham, at vi skal ind igen.

Han skulle være alene hjemme ca. 7 timer i lørdags, hvor jeg skulle til 70-års fødselsdag - og han stod bare logrende i døren og tog imod mig, da jeg låste op.  Alt var bare gået perfekt, han havde sandsynligvis bare lagt sig til at sove.
Han er bare så god en hund, og hans og mit temperament passer perfekt sammen - en mere rolig hund og glad hund skal man vist lede længe efter. Jeg er bare så glad for ham allerede. Vi hygger os rigtigt sammen.

 

Jeg har lige været ved dyrlægens klinik for, at få et specielt foder til ham, som gerne skulle få ham til, at tabe et par kilo.
Jeg har også fået tegnet forsikring på ham. Så mangler jeg bare, at få ham registreret hos Dansk Hunderegister, men de har kun åbent på telefonen fra 10-14, men det må så blive i morgen.

Som I kan se på billederne, så er han allerede ved at føle sig hjemme. I øjeblikket går han og snuser rundt ude i  haven.
Jeg skal nok sende et par ord en gang imellem, så I kan følge med i hans nye liv her i Odder.

Mange hilsener fra Luffe og Bente

 

 

 

 

 

 

8/4 2012

Kartoffel er adopteret af Bente fra Odder. Tusinde tak søde Bente. Vi er sikker på  kartoffel/ Luffe får det bedste hundeliv nogen vovse kunne ønske sig.

Kartoffel kom hjem i pleje men han kunne ikke blive der på grund af personlige problemer, som intet havde med ham at gøre. Efter et kort ophold hos Bente, var han så heldig at Bente fra Odder ved Århus  ville adopterer ham. Bente hentede kartoffel, som nu hedder Luffe (måske på grund af den smukke pels, der ligner sælskind)  Her er hvad Bente skriver fra den første dag.....

 

Den første dag her i Odder er gået rigtigt godt for Kartoffel og mig . I dag er han også kommet til at hedde Luffe.
Han sov natten igennem ved siden af min seng, og han har slet ikke pebet eller noget.  Vi var ude på vores første  gåtur her i formiddag, ikke så langt men hen på det grønne areal ved siden af sportspladsen. Her  var han ikke så glad for at skulle med hjem igen, der skulle store overtalelser til..
Min søn og hans kæreste var her til lidt påskefrokost, og Luffe var helt rolig, lå bare og slappede af og fik meget opmærksomhed, kæl og klap. Så har vi været ude at gå tur igen og så snart jeg gjorde klar med snoren, var han ivrig og logrede meget. Han ville gå nøjagtig samme runde som vi gjorde i formiddags og igen var han lidt svær, at overtale til, at komme med hjem, men da vi kom til indkørslen, ville han gerne med hen til døren og ind. Så alt i alt er dagen gået rigtigt godt, han skal nok snart falde helt til.
Det er også gået helt godt i forhold til kattene. Det er kattene som er mest forbeholdne, men de kan sagtens være i samme rum allesammen, så det skal nok gå.
Emils kæreste Anne har taget en del billeder af Luffe og mig, og vil sende dem til min mail. Så snart jeg får dem, skal jeg nok sende dem. Der er mange gode imellem.
Ha´ det nu godt
Hilsen Luffe og Bente

 

 

 

Lille kartoffel.  26/10 2011

 

Ziemniak - som betyder kartoffel, kom til internatet  i marts 2011,
Han havde vandret på må og få i gaderne, indtil en dame fandt ham og bragte ham til internatet.

Da han ankom, udover at være udhungret og beskidt, haltede han også.
Efter lægetjek, viste det sig, at det højst sandsynligt var fordi han var blevet sparket.
Lægen siger at han kan leve med det og på et internat er der ikke råd  til at operere ham og tage sig af hans genoptræning.
Men Kartoffel klarer sig alligevel, han er glad og hoppende og virker til, at trives alt taget i betragtning. Han er meget glad for mennesker
og er ikke bange for dem, selv om der nok desværre har været nogle onde af slagsen i hans liv. Han er lille og af lidt atypisk udseende, men han fortjener da et hjem ligesom alle andre. (måske mere)red.

Alder ca. 5 år. Vægt ca. 13 kg.

 

Håber lille kartoffel bliver til "en heldig kartoffel"