6/2-12 Viola

En hilsen fra Viola (Tina) 

Øh er der nogen der lige kan hjælpe mig lidt? Jeg skulle mene, at jeg er en kvik hund, men det der sker lige nu i mit liv er så forvirrende, at jeg må have lidt hjælp.
Nede på det internat hvor jeg har tilbragt mange af mine leveår, var der en af de gamle hunde, som var rigtig god til at fortælle historier. Men en af historierne skulle være virkelig nok. Den handlede om en regnbuebro, hvor alle hunde, som havde forladt denne jord kom hen. Der skulle være grønt græs, vand, mad og det aller bedste: Vi ville blive raske igen.
Men til sidst ender historien med, at de hunde som havde en ejer der elskede dem hernede på jorden, ja de ville så blive hentet på broen, når ejeren skulle videre mod himlen.  Hvad så med mig spurgte jeg ham slukøret. Joooo ser du min ven, svarede han, mange mennesker render forvildede rundt på denne jord og tror de kan leve uden os, men når de så kommer forbi regnbuen og ser hvad de er gået glip af hernede, ja så skynder de sig at finde en ven at tage med. Pyha tænkte jeg så får jeg vel en chance der oppe på broen et sted, og med denne historie er jeg tit faldet i søvn og blevet lidt trist når jeg blev vækket igen.
Det jeg så ikke helt er med på er, at han fortalte ikke om noget forkammer til denne bro. I den sidste uges tid har jeg været et sted, som godt kunne være broen, men der er ikke noget grønt græs, jeg har stadig lidt ondt og der er kun en stor buttet møg forkælet hanhund. Så jeg tror ikke jeg har forladt denne jord endnu, men her er så dejligt og roligt, at det er fint med mig hvis jeg ikke kommer videre i forløbet.
Her kan jeg sove uden at blive vækket af andre hunde, og når jeg bliver vækket så er det fordi vi skal ud at gå. Når jeg så kommer hjem, så får jeg mad og bagefter noget til at rense tænderne med, så bliver jeg kælet med igen og når jeg er blevet lidt træt af al den opmærksomhed, ja så rejser jeg mig bare op og lægger mig lidt væk fra damen.
Ham den lille buttede mødes jeg med engang imellem udenfor eller på gåture, det er fint nok, bare tanken om at han skulle hoppe op på mig giver mig dårlige nerver, men han er vist en ok fyr men en rigtig mordreng, så nu er jeg holdt op med at skule efter ham, og et lille kys er det da også blevet til.
Lige nu sover jeg igen og nu drømmer jeg ikke om den der bro, men om at blive her…og så tænker jeg tit på mine venner, som ikke kom med i bilen for en uge siden. Håber sådan for dem, at de har fået lidt mad og varme, for de er så søde alle sammen, at de nu havde fortjent, at komme med herop. Nå men når jeg en dag ser dem på broen, så må jeg høre om hvad der skete for dem efter jeg blev kørt væk. Men der må altså godt gå lang tid, jeg har ikke travlt mere. Uhmmm jeg elsker www.gadehunde.dk for jeg tror de er skyld i mit held.

Original profil:

Dengang :

13/12-11 Nye billeder af Tina

TINA 30/7 2011 

Tina - kom til internatet i marts 2011.
Hun var i meget slem tilstand. Meget tynd og med hængende mave, vi troede
at hun måske lige havde født.
Hun spiste og sov meget. Vi tjekkede hendes blod og det viste sig, at hun var
sund og 3 uger senere fødte hun 3 hvalpe.
Vi kunne slet ikke se det på hende ud over hængemaven.

En af hvalpene klarede det ikke, men de 2 andre har allerede fundet hjem.

Tina er en glad, hoppende og sød pige. Hun har forandret sig meget siden hun
kom. Hun nyder menneskets selskab.
Hun bor nu sammen med en masse hunde og har ingen problemer med det.